Der kommer flere hjemløse i Danmark, og andelen af unge hjemløse stiger hvert år. Mads har været hjemløs, siden han var ung. Nu uddeler han Hus Forbi for at tjene penge og bekæmpe ensomhed.

Af Stig Dahlgren Atzen

”Hey Poul!”, siger Mads til en mand, som står og læser ved en udendørs udstilling. Han ser lidt ældre ud end den 30-årige Mads. Manden har en moderigtig denimjakke, fingerløse handsker og en halvslidt truckerhat på. Mandens øjenbryn bliver undrende skrå, mens den glatte pandehud rynker.

”Du er sgu da ikke Poul!”, griner Mads, inden manden når at svare. ”Du ligner bare en, jeg kender, som hedder Poul.”

”Det kunne jeg da også hedde”, svarer manden med afslappet skråsmil, der synes at holde en latter tilbage. ”Jeg hedder altså Jesper”.

”Hus forbi?” Spørger Mads høfligt, mens hans smil synliggør de sorte plamager, der dækker de fleste af hans fortænder. Øllen i Mads’ hånd, gemmer han bag tasken. Man må ikke drikke, når man sælger Hus Forbi. Den beske luft af øl afslører dog Mads på afstand. Det er ikke den første øl på ruten. Heller ikke den sidste.

”Ja tak”, svarer fyren. Han mobilepayer for avisen. ”Det kan du bare beholde”, svarer han, da Mads rækker en avis ud til ham. Gåturen fortsætter, og da Mads går ned ad Strøget, møder han Poul. Man kan godt se, hvorfor Mads tog fejl af Poul og manden. Poul har også kasket og denimjakke på, men hans er øjensynligt mere slidt. Poul er i gang med at afsætte et Hus Forbi.

”Har du det godt?”, spørger Poul.

”Ja. Hvad med dig? Får du solgt noget?”, svarer Mads.

”Ja, der er en del mennesker her. Men vejret kunne være bedre,” siger Poul. De tager afsked, for Mads har travlt. Han er kun halvvejs i mål, og kulden napper allerede i kinderne.

En god avis

Målet er 200 kroner. Så kan Mads klare sig til i morgen. For hver avis han sælger, tjener Mads 10 af de 20 kroner, avisen koster. Resten går til produktion af avisen og tøj til de 3000 uddelere på landsplan. Men de fleste betaler uden at tage avisen med. Det er en skam, synes Mads.

”Det er faktisk en rigtig god avis. Der står mange ting i om hjemløse, som folk godt kunne tage til sig,” siger Mads, som ser avissalget som en fritidsbeskæftigelse, der holder ham i gang.

”Det er mest en hobby, så jeg ikke bare sidder stille og langsomt dør”.

Kulden i dag holder de fleste inden for dørene. Det kan Mads mærke på salget, men han er alligevel ved godt mod. Det skal være mere alvorligt, før det er surt at uddele Hus Forbi.

”Det kan være råddent, hvis man er syg. Der var engang, jeg var afsted, mens jeg havde lungebetændelse. Det endte med, at jeg faldt sammen og måtte indlægges. Men hvis ikke jeg gjorde det, så tror jeg, jeg vil være ensom”, siger Mads.

Ung og alene

I et iglotelt ude i en aarhusiansk skov ligger Mads og ryster. Han er 20 år, helt alene og uden hjem. Det er fem år siden, han drog hjemmefra, men tingene er gået galt.  

Mads flytter hjemmefra, da han er 15. Uenigheder med moren driver Mads i husly hos en ældre ven, som han kalder for Gamle-Klaus. Men da Mads er 17, modtager hans mor et opkald fra nogle læger. En forkert kanyleføring betyder, at Mads’ arm måske skal amputeres. Det er Gamle-Klaus, som har stukket forkert.

Heldigvis slipper Mads og hans mor med skrækken. Hun hjælper ham i en lejlighed, men han mister den et par år efter. Han mister også sin lærerplads som tømrer hos sin onkel. Og nu er han mutters alene i et iglotelt.

Der er stille i skoven, men stilheden bliver brudt af tunge støvler, som stamper mod den frosne skovbund. Nogle spejdere på udflugt har set Mads i skoven, og de har meldt ham til politiet. Politiet henter Mads, som afkræftet og kold bliver ført væk af betjentenes faste, varme greb.

Der er stadigt flere hjemløse som Mads i Danmark. Andelen af de unge hjemløse mellem 18 og 24 år steget fra 13% til 19% fra 2007 til 2017. H

Highfive

Mens Mads holder en pause fra uddelingen, ringer hans kæreste. Samtalen er hurtig, fordi de blev uvenner i løbet af natten, så Mads måtte overnatte i et nærliggende skur. En børnehave hujer på den anden side af vejen, og Mads smiler til lyden af leg. Selvom samtalen med hans kæreste slutter med et ”fuck”.

Gåturen har varet i fem timer. Det er tæt på aften, og vindstødende stikker sylespidst i huden. Mads beslutter sig for stille sig foran et indkøbscenter. Der er læ, og han kan hvile benene. Mens han takker for et avissalg, træder en far ud ad udgangen med sin lille søn.

”Hej med dig lille ven”, siger Mads til sønnen, mens han sætter sig på hug. Sønnen kigger på sin far og så på Mads, som nu er i øjenhøjde. ”Du er da en sej lille en. Kan du highfive?”, spørger Mads. Drengen ser på sin far, som smiler, inden han highfiver Mads, før de går videre. Mads rejser sig op med et slet smil.

Det vat tæt på, at Mads blev far. Men hans kæreste aborterede, og det har Mads svært ved at acceptere.  

”Jeg elsker børn. Jeg ville ønske, at jeg selv havde fået et barn. Så var mit liv nok blevet anderledes”, forklarer han.

At stoppe ved indkøbscenteret var en god idé. Mads når sit mål, og han kan trække sig tilbage. I morgen skal han afsted igen.